ulven i banja luka - resume

- Borgens Forlag, 2002, 480 sider.
Da CIA-agenten Jan Jordi Kazanskis kæreste Ewa forsvinder sporløst på Balkan, presses Kazanski af Krigsforbrydertribunalet i Haag til at overtage hendes mission. Han skal opspore en mytisk skikkelse i den serbiske underverden ved navn Kurjak - Ulven - og tvinge ham i vidneskranken.
Uvidende om det hemmelige storpolitiske spil, der foregår bag hans ryg, indleder Kazanski en dramatisk jagt, der fører ham gennem de krigshærgede områder i Kroatien, Kosovo og Bosnien-Hercegovina.
Med en fåmælt gammel serber og en gådefuld kroatisk kvinde som rejsefæller og med ukendte forfølgere i hælene må Kazanski træde varsomt, hvis han skal gøre sig håb om at fuldføre missionen og finde Ewa i live. For på Ulvens territorium kan ethvert fejltrin blive skæbnesvangert…
læs anmeldelser
Med "Ulven i Banja Luka" konsoliderer Jens Henrik Jensen sig som en af vore
absolutte førende spændingsforfattere. LÆS ANMELDELSER
læs 1. kapitel
"Den salte smag af hav. Han trak vejret dybt for at få mere. Havgusen smøg sig
ind over ringmuren og fortsatte som et brudeslør hen over hans hoved, båret
af sted af en let brise under usynlige mågers skrig." LÆS MERE
lyt til 1. kapitel
Lars Lippert læser op, produceret af Lydbogsklubben.dk. START AFSPILNING

jernring om et serbisk hjerte
Intet er som før i det smukke Visoki Dečani-kloster i Kosovo. Nu overlever
munkene og deres historie kun, fordi soldater har lagt en beskyttende jernring
om deres helligdom. Reportage af Jens Henrik Jensen. LÆS ARTIKEL

forbrydelsens bogholderi
Den 60-årige serber og tidligere skolelærer, Milorad Krnojelac, må stå til ansvar
for sine gerninger. Reportage af Jens Henrik Jensen fra Det Internationale
Krigsforbrydertribunal i Haag. LÆS ARTIKEL

tirana transit
En beretning om en rejse over bjergene fra Kosovo til Tirana i Albanien. Om
mødet med folket under den store pyramide, om de sorte Mercedes’er, om en
glemt løve og et farvel på tårernes kaj. Reportage af Jens Henrik Jensen. LÆS ARTIKEL