- en slags blog

JH'S HJØRNE

Godt nytår til alle

... og så er resten bare ventetid

30. juli
I dag har jeg genoptaget det stykke arbejde, der alt for længe har ligget og afventet, at jeg fik skrevet min nye bog færdig: jeg er nemlig ved at renovere en havegang af store, gammeldags brosten samt lave en mindre mur af store marksten, som jeg har samlet ind hos flere gode landmænd.
Det er tungt arbejde, men jeg kan faktisk godt li' det... Mit fuldtidsarbejde er jeg også begyndt på igen, så der er rigeligt at lave, mens jeg venter. Venter på tirsdag den 18. september, hvor min nye roman udkommer. "De hængte hunde" er titlen.

Færdigt arbejde

29. juli
Jeg fik afleveret det færdige manuskript til tiden, lige før sommerferien satte ind. Og som sædvanligt har jeg gennemtrævlet de obligatoriske tre gange korrekturlæsning.
Forlaget sender manuskriptet ud til ekstern læsning hos tre forskellige korrekturlæsere, men hver gang skal jeg lige vende bunken igen. Nu har jeg læst romanen så mange gange, at jeg i grunden har mistet enhver fornemmelse af, hvordan den er faldet ud.
Så jeg husker tilbage til tidligere læsninger, hvor mavefornemmelsen var absolut god ;-) 

Mega-monster travlt forår

3. april
Av... Hvor går tiden hurtigt. Jeg har haft så travlt med at skrive på min nye roman - og gøre mange andre ting - at denne blog har været lidt forsømt. Det skal jeg forsøge at råde bod på i løbet af foråret.
Jeg har to små drenge på tre og et år, og jeg kan undre mig lidt over, at jeg faktisk er så langt med min nye roman, som tilfældet er, for de to små gutter har godt nok suget enhver virus til sig i løbet af vinteren. Og det har så igen suget voldsomt meget energi ud af familien.
Men nu er foråret godt på vej - og dermed varme også tid til at restituere. Jeg har en måned tilbage før første deadline, der er 1. maj. Og så skal jeg også restituere...
Det gør jeg bedst ved at lave noget praktisk/fysisk. Jeg elsker at komme ud. Og lige nu har jeg flere hundrede gammeldags brosten - sindssygt tunge - som ligger og griner ad mig. De skal lægges i en gang langs huset, så dem skal jeg nok få gjort kål på. Og bagefter? Så skal jeg have fældet en stribe træer ude i vores lille skov. 

Mit eget 2011 - goddag til en lille ny i familien

Danmarks 2011 - brudte valgløfter på parade, så pinligt...

Verdens 2011 - en uretfærdighed mod Norge og forbrydere, der faldt

I morgen runder jeg de første 100 sider

15. december
Av, jeg har simpelthen haft så travlt, at jeg ikke har fået opdateret. Måske, fordi det kører ganske godt i øjeblikket. I dag blev et til ti sider af min nye roman, hvilket er rigtig godt...
I morgen runder jeg side 100 - og så plejer jeg at nyde et godt glas rødvin. Og et til ved 200 sider, 300 sider, 400 sider - og en hel flaske, når sidste punktum sættes.
Hvis du så tænker: "Den mand får sgu' ikke meget rødvin..." så har du ikke helt ret. Det bliver til et glas ved siden af også, en sjælden gang. ;-)
1. december "løslod" jeg bogens første sætning på Facebook. Det udløste heldigvis en lang række gode kommentarer. Det er altid en sætning, der bliver vendt og drejet i længere tid. Også denne gang. Du skal få sætningen her:
"Den femte og sidste mand i rækken skråede hen
over salens stengulv og tog respektfuld
opstilling bag den høje stoleryg."
Og i morgen: goddag side 100... Godt begyndt er ... Ikke sandt?

Nedtællingen er begyndt

4. november
Mit skrivebord flyder med lapper, store og små, udrevne avisartikler, håndskrevne A3-ark - både ordentlige og uordentlige. Med andre ord: Nedtællingen er begyndt...
Mens nogle spytter bøger ud i en lind strøm, er det et bjerg at bestige for mig, hver gang en historie skal formes. Og derfor er den mentale opladning en vigtig fase. Den er nu begyndt i kraft af, at jeg har brugt denne ferieuge på at skabe mig et slags overblik.
Det bliver spændende - forhåbentligt...

Efteråret - og ny hovedperson - nærmer sig

13. september
Efter en lille august-pause i en regnfuld sommer konstaterer jeg bare, at september omtrent ligner det rene rusk og efterår. Grene brækker af træerne, og bladene hvirvler rundt.
Og med efteråret nærmer sig også min nye hovedperson og en ny roman. Jeg afslører intet denne gang - der er stadig mange løse ender - men ellers er det faktisk min mening at lette en smule på låget og lade jer, læserne, kigge med, når en ny roman bliver til. Håber, I har lyst.

Regn, regn - og læsevejr...

17. juli
Er der noget bedre end at holde ferie med en god bog? Sådan en, som man sparer lidt på, fordi man er bange for, at den snart skal slutte.
Om det er sådan en af slagsen, undertegnede og flere andre gode kolleger har skrevet med sommerkrimi-novellesamlingen "Liv for liv", ja det skal jeg undlade at vurdere. Men i hvert fald har den fået en flyvende start og solgt rigtig, rigtig mange eksemplarer.
Og lige nu - med regn på vinduerne - er det omtrent kun vejr til en ting herhemme: at læse... Så efter at have læst Jussi Adler-Olsens novelle-bidrag er jeg nu klar til at snuppe Elsebeth Egholm.
Uanset om der venter dig sol eller regn i din ferie, kunne du overveje det samme. Og tillige støtte en god sag, da en del af overskuddet går til flygtninge.

Vupti... Så var der pludselig en vilje i Beograd

8. juni
Tænk sig, de kunne ikke/de ville ikke fange Ratko Mladic i alle disse år. Jeg skrev sidst om ham for godt tre uger siden... Og jeg efterlyste en anholdelse af ham... Og - nu er han dæleme' fanget og sendt til fængslet i Haag. Ting kan gå hurtigt, når der pludselig er en vilje til stede.
Jeg håber, manden kommer til at rådne op bag tremmer. Det vil sige, det behøver jeg næppe håbe, for alt taler for, at han kommer til at dø i et fængsel.
En lykkelig begivenhed siden sidst.
Men i Srebrenica og hos dem, der oplevede belejringen af Sarajevo, har det også bragt de smerteligste minder frem. En dom til slagteren fra Balkan, Ratko Mladic, vil nok være en milepæl - men hvor meget lindrer det egentligt, spørger jeg mig selv.

Nu mangler vi Ratko Mladic (og alle dem, der døde fra en dom...)

10. maj
Med Osama bin Ladens død mangler vi vel for alvor kun at få de bosniske-serberes hærchef fra borgerkrigen, Ratko Mlacic, gravet frem i lyset - og stillet til regnskab for sine ugerninger. Heri skal medregnes det oplagte ansvar for massakren i Srebrenica.
Tankevækkende er det, at hans kumpan, Radovan Karadzic, blev fanget, mens han levede et almindeligt liv i Beograd. Og Osama, som vi nu ved, levede for øjnene af militæret, (men nogle må have lukket øjnene.)
Det forlyder, at Mladic lever et stille liv i Beograd. Er pointen den, at disse monstre lever som leverpostej iblandt os, mens vi tror, at deres liv er eventyrligt, og at de er beskyttet af en for-evigt-tro garde?
Jeg mener, bin Laden skulle have haft en rettergang, fordi det netop er det, der kendetegner et civiliseret samfund - at man stilles for en dommer... Og med ham de slyngler, døden befriede for en dom: Kroatiens Franjo Tudjman, Serbiens Slobodan Milosevic og bosniakkernes Alia Izebegovic. Alle fik de beskidte hænder under krigene på Balkan først i 90'erne.
Det er vigtigt at få gjort fortidens regnskaber op, så lad os nu få Ratko Mladic til Haag - før han dør, tak...

Om krimimesse og fænomener - og et pludseligt savn efter sir Walther Draycott

11. april
Den 10. krimimesse i Horsens overgik sig selv igen-igen i den weekend, der lige er slut. Jubilæet blev fejret med ny publikumsrekord, tæt på 5000. Tænk... Så mange krimi-fans på ét sted. Og med deres helt egen messe. Utænkeligt for få år siden, hvor genren var en niché, ugleset oven i købet. Sådan er det ikke i dag.
I dag er genren vel lidt det, som fantasy var sammen med Harry Potter: et guldgraverland, et klondyke. Der er guld til nogle - og ingenting til andre. (langt, langt de fleste...) Superfint at genren har medvind. En anelse anstrengende, at den hærges af lykkejægerne, kendisser og semi-kendisser, som tror, man uden sved og kræfter lige banker en krimi-succes af til folket, der sikkert sluger den råt.
Men i længden holder den ikke. Kvalitetskravene til en krimi er akkurat - mindst - lige så høje som til andre genrer. Og det skal læserne nok vide at give signal om i sidste ende. Ligesom man heller ikke kan snyde på vægten ved at være et modefænomen - en mand-kvinde-duo a la Keppler, og hva' de nu hedder allesammen efterhånden.
Næ, så hellere den ægte vare: én forfatter med en drøm - og viljen til at kæmpe for den. Henrik Brun, en journalistkollega, som jeg for første gang hilste på under messen, har været tre år om sin debut-krimi, "Den danske lokkedue." Det er der ikke meget modefænomen i - respekt...
Intet slår at møde sine læsere - og høre ren snak lige ud af posen. Jeg talte med en af mine faste læsere, Peter, under signeringen. Han spurgte, om ikke sir Walther Draycott, den britiske, grå efterretnings-eminence, der i de to første bøger hjalp Nina, ja, om ikke han snart kom tilbage. For han savnede karakteren, der for ham var noget af det bedste ved det hele.
Det er da fantastisk at møde et menneske, der har savnet en af mine bipersoner! Og tilmed en biperson, som jeg selv er meget glad for - men som der ikke var en naturlig plads til i nummer tre, Spøgelsesfangen.
Peter satte mine tanker i gang, og jeg kom til at tænke på den gang for snart længe siden, hvor sir Walther blev skabt. Og jeg gik fra messen som en glad mand efter mødet med Peter...
En læser som Peter gør, at det hele lige som falder på plads og virker fyldt med perspektiv. Og jo, jeg har vist også savnet sir Walther.

Ny tv-krimi: Den, der gaber...

28. marts
"Den, der gaber..." Sådan lød den kække overskrift på en anmeldelse af den nye tv-krimi "Den, der dræber..." i Berlingske Tidende. Jeg så seriens to første afsnit, og mere bliver det vist ikke til på fast basis. Jeg ser i dagens udgave af Ekstra Bladet, at en drabschef i København giver den nul stjerner (hans kone faldt i søvn foran skærmen ;-)
Jeg synes, handlingen og tempoet er så forceret, at det hele kommer til at virke mere komisk end realistisk, og så gider jeg ikke bruge tid på det. Det tog for eksempel ikke mange minutter at finde frem til det værksted, hvor seriemorderen plagede sine ofre i en metalkiste...
Personerne rager mig en høstblomst efter to afsnit. Og så er jeg i øvrigt ikke meget til effektjagende blod, unødig vold og splatter - men kan bedre li' de raffinerede intriger. Og så er jeg vist gået helt forkert i byen.

Krimimesse - og mega-meget krimi

23. februar
Så er der krimimesse i Horsens igen - endda for 10. gang - så der holdes jubilæum. Og aldrig har programmet været længere. Det er kolossalt, hvad der præsenteres af krimiforfattere fra lille Danmark og nærmeste omegn, og alle skal de interviewes om deres bøger - eller snakke krimier og forbrydelser generelt.
Så størrelsen på årets krimimesse kan vel kaldes ligefrem proportional med den almene, voldsomme interssse for krimier.
Og den interesse er fin, fin. Man skulle da være et skarn at sige andet. Men jeg kan godt fundere over, om krimibølgen har lighedspunkter med IT-boblen tilbage i 2001, var det vist. Altså... Får I - får vi - simpelthen nok af krimier på et tidspunkt, fordi vi bliver overdænget med dem?
Til dels ja - men jeg tror også, I - vi - er så kloge, at vi bliver mere selektive med tiden. Vælger skidt og kanel fra og bliver kvalitetsbevidste krimiforbrugere, der ikke lader sig snyde af smart hype.
Til oplysning blot dette: Jeg optræder to dage.
LØRDAG 9. april kl. 14.40, hvor jeg interviewes af Niels Lillelund.
SØNDAG 10. april kl. 10.40, interviewer Lars Ole Sauerberg.
Så måske ses vi på krimibølgen?

Nesbø kan absolut anbefales

3. februar
Jeg blev færdig med norske Jo Nesbøs krimi "Marekors" i aftes. Det er en bog inde midt i serien om den fordrukne betjent Harry Hole. Jeg burde for længst have stiftet bekendtskab med den gode nordmand, men indrømmet... Jeg får læst alt for lidt. For når jeg selv skriver, generer det mig at læse.
Men altså... Nesbø skriver i topklasse, fermt, stramt, råt og med humor. Så nu vil jeg gå tilbage og læse den allerførste med Harry Hole - Flagermusmanden.

Gaaab, en grå vinterdyne

13. januar
Jeg sidder her foran min computer, hvorfra jeg plejer at kunne skue ud over noget af Horsens Fjord. Men ikke i dag... På denne fridag, hvor jeg egentligt burde se at komme i gang med en novelle, kan jeg simpelthen ikke se andet end en grå og klam tåge, der spærrer alt udsyn.
Indrømmet... Jeg er ikke et vinter-menneske, jeg fryser - og længes efter mildhed.
Og inspirationen er jeg ikke liiige ramt af i dag. Derfor har jeg nu besluttet, at jeg vil bruge nogle timer på noget, der er lige så kedeligt som denne tåge-dag, nemlig momsregnskab...
En god ting, dog: Dagene er altså blevet længere...

E-bøgerne er på vej

4. januar
Er e- bøgerne virkelig over os? Jo, det går fremad i USA, men det er altså også et gigantisk land.
Herhjemme arbejdes der på at byde folk på en ny læsemulighed, således også hos Politiken og mit tidligere forlag, Borgen.
Begge forlag sender snarest mine bøger ud i e-form. Det vil sige, at samtlige mine titler - på nær Wiener Ringen - skulle være tilgængelige for det nye medie i løbet af årets første måneder.

Godt nytår til alle jer!

3. januar
Jeg fik et travlt indhop i det nye år, da jeg allerede var på job lørdag den 1. januar. Så derfor kommer det først nu: Rigtig godt nytår til jer allesammen, både faste, nye - og måske kommende læsere ...
Og tak for de mange hilsner, kommentarer og roser, det er blevet til efter den nye bog, Spøgelsesfangen.
Der kommer desværre ikke nogen ny bog i 2011 - men jeg vil arbejde hårdt på at være klar til sæsonen 2012 - med eller uden Nina Portland. 

Bøger og persisk gedemarked

16. november
Var til Bogmessen 2010 i Forum søndag... Sådan er det altid, når man har udgivet en ny bog - igen-igen. Jeg forsøgte at gøre besøget så kort som muligt. Fo jeg respekterer naturligvis, at bogfolket/mine læsere gerne vil høre nyt, men øhh, hvor er det slet ikke mig.
Jeg, som hader at stå i kø - og gå i takt - og trop... Bogmessen er en trængsel og et virvar, som er et persisk gedemarked ligeværdigt. Man står som sild i en tønde, hører lidt spredt i øst og lidt i vest. Dårlig lydkvalitet gør, at opmærksomheden hurtigt forsvinder. Og pyt, der bliver sagt uendeligt meget forfængeligt vrøvl - og trods alt også interessante ting.
Men jeg er vant til at kunne bevæge mig frit - og få luft. Derfor må jeg tilstå, at bogmessen er en ren pligt.

Et spørgsmål om research

27. oktober
Har lige fået en mail fra en (tilfreds...) læser, som tillige er chef i Oksbøllejren. Han roste min research, eller rettere beskrivelse af de store, egenartede hede- og plantageområder langs den jyske vestkyst, hvor Spøgelsesfangen langt hen ad vejen foregår.
Den slags ros er go' og bekræftende for mig. For det er ikke så meget research lige her, snarere formidlingen af stemning og landskaber. Og det er åbenbart lykkedes. Fedt...
Det mindede mig om en mail, jeg engang fik fra en dansker udstationeret i Murmansk (!). Han ville bare sige, at beskrivelsen af byen - helt ned i detaljen - var som at gå sig en tur deroppe. Bedre kan det ikke blive. Enhver kan gå sig en tur i Murmansk eller i en vestjysk plantage - den store udfordring er at få omgivelserne beskrevet, og den slags arbejder jeg meget ihærdigt med. Så meget desto bedre at få at vide, at det fungerer...

Op ad bogbjerget

3. oktober
Spøgelsesfangen gør det fint på bestsellerlisterne stadigvæk, sådan cirka i turnus et sted mellem nummer 3 og 5. Men nu er vi gået ind i oktober, måneden hvor bogudgivelserne eksploderer.
Tro mig, jeg har selv stået for administrationen af litteratur på min avis, JydskeVestkysten, og det er helt enormt/abnormt, hvor mange bøger der sprøjtes ud fra nu og til hen omkring julemåneden. Og krimierne? Dem kommer der sindssygt mange af. Jeg har helt opgivet at holde styr på forfatterne, endda også de danske. Nationen vælter sig jo i krimier, og det er der absolut ikke noget galt i, tværtimod. Med den øgede mængde krimier/thrillers ser vi den naturlige konsekvens, at der også kommer mere skidt på gaden. Nogle skal liiige prøve lykken i genren - men nej, det er slet ikke så nemt at grave guld.
Jeg holder mig til den enkle filosofi, at læserne godt selv kan smage sig frem. Så holder kvaliteten ikke, så er man ude - både af reolen og listerne.

Spøgelsesfangen på bestsellerlisterne

21. september
I sidste uge strøg Spøgelsesfangen for alvor ind på bestsellerlisterne, viser opgørelserne i denne uge. Og jo... Det er selvfølgelig fedt. Jeg har altid helst villet vinde, og sådan har det været i alle de mange sportsgrene, jeg har dyrket. Og sådan er det også med bøgerne. For listerne er jo et udtryk for, hvor mange der nu også køber min bog, tager den med hjem, sætter sig i lænestolen - og lytter til min historie. Det er det sidste, der tæller.
Jeg skriver historier. Hvorfor? For at folk skal læse dem, selvfølgelig. Så enkelt er det. Jo flere, der gider læse det, jeg skriver, jo gladere bliver jeg.
Så derfor nyder jeg at være på bestsellerlisterne. Jeg ved af erfaring, at der bliver trængsel, når vi kommer to-tre uger længere frem, og alle bøger tilsyneladende SKAL udkomme hulter til bulter på samme tid.

Hverdagen har meldt sig igen

14. september
Det er blevet hverdag igen oven på nogle hektiske dage - og jeg holder nok mest af hverdage...
Under de mange travle måneder med arbejdet på Spøgelsesfangen har jeg forsømt det herhjemme, og huskelisten er efterhånden blevet lang. Så lige nu arbejder jeg på noget så lavpraktisk som at få indrettet et værksted med en masse skabe og skuffer, så vi kan få ryddet det sidste op efter husrenoveringen sidste år. Bogsalget går i øvrigt strygende, hvilket er dejligt, når man har arbejdet så intenst på det. 

En meget hektisk dag - men en go' dag

8. september 2010
I dag kan jeg sidde stille og roligt og se tilbage på udgivelsesdagen i går, hvor jeg omtrent ikke nåede at få et ben til jorden.
Først havde jeg den lange køretur til Esbjerg for at være med i direkte morgenradio på DR P4 med reporter Bo Bechsgaard og boghandler Asger Varming.
Dernæst gik den op i byen for at signere en stor stak bøger hos boghandlen A. Busck, der gerne ville have nogen med signatur i. Så tilbage til boghandler Varming for at tage forskud på de store bjerge af bøger, der var forsolgt.
Over middag var jeg sammen med TV Syd, der lavede et mindre indslag om mig, Nina og hendes liv i Kirkegade. Da jeg kom tilbage til Varmings Boghandel et kvarter i fire kunne jeg slet ikke komme ind, de sidste stod ude på fortovet.
Det blev til en vanvittig oplevelse - men også absolut dejlig. Cirka 350 bøger blev signeret i løbet af en time og tre kvarter. Lettere stressende, at køen blev ved med at være lige lang. Men samtidig enhver forfatters drøm. Nu har jeg prøvet den til fulde. 

Så gælder det endelig

6. september 2010
I morgen er vi så - endelig - nået frem til udgivelsesdagen. Det bliver en spændende dag - med anmeldelser, morgenradio i P4 Syd og bogsignering i Esbjerg, hvor der bliver rigtig travlt.
I dag har jeg haft besøg af Horsens Folkeblads Jens Amtoft. Vi sad på en bænk ude i haven og fik en god og lang sludder i solen.
Websitet er nu så godt som færdigt, mangler blot anmeldelser på Spøgelsesfangen. Håber som sædvanligt, at de gode af slagsen er i overtal. For undgå de dårlige kan man ikke, ved jeg fra nu 13 års erfaring.

travlhed før premieren

31.august 2010
I dag er der en uge til udgivelsen af min nye roman, Spøgelsesfangen. Og der er travlhed. For næste tirsdag er også dagen, hvor mit nye website skal være helt færdigt. Det, du kigger på lige nu, er således en byggeplads i cyberspace. Huset ser så godt som færdigt ud, men der mangler stadig detaljer, og så mangler der også endnu en video.
Når jeg alligevel har vagt at gå i luften nogle dage før, skyldes det, at det var rart at have lidt tid til uforudsete problemer. Dem er der heldigvis ikke mange af, og alt tyder på, at websitet står klart til tiden.

Copyright 2010. All rights reserved - webdesign: Simplex Design